Strandsitteren artikler
1814 - Kunngjøring fra Christian Fredrik
- Detaljer
- Kategori: Strandsitteren artikler
- Publisert 30. desember 2013
Kunngjøring fra Christian Frederik
Givet på Moss 16. August 1814
Da Vi efter Opløsningen af Eders Forening med Danmark overtog Styrelsen af Norges Anliggender, var dette for at forhindre, at ikke Borgerkrig og Partie-Aand skulde sønderslide Eders elskedeFødeland.
Eders Ønske kaldte Os til Norges Throne, Vi fulgte Eders Kald; Eders Tillid og gode Sag fordrede Vor deeltagelse. Vi besluttede at underkaste Os enhver Opofrelse, for at føre Eder hine Goder imøde.
Vel øinede Vi de farer, som i en ulige Kamp truede at tillintetgjøre Eders og Vort Haab; men Vi kunde umuligen fatte, at Europas mægtigste Stater ville forene sig, for at undertrykke et ædelt og uskyldigt Folk, hvis billige Ønske var Frihed og hvis eneste Attraae var Uafhængighed.
Imidlertid lode Sveriges mægtige Bundesforvandte Os ved deres Sændebud erklære, at Norges Forening med Sverige var ugjenkaldeligen besluttet. Det er Eder bekjendt, at Vi vare villige til at opofre en personlig lykkelig Stilling, naar et sammenkaldt Storting fandt, at dette kunde berede Folkets Held, men det er Eder ogsaa bekjendt; at de Vilkaar, som da bleve tilbudne for en Vaabentilstand, vare af det Slags, at Vi ikke kunde antage dem, forinden Krigslykken blev prøvet, idet de vare stridende mod Grundloven.
Vi maatte saaledes beklage, at Vore redelige Bestræbelser for, at undgaae Krigen i Norden,bleve frugtesløse.
Norges udstrakte Grændser og Søkyster havde gjort det nødvendigt at fordele Tropperne. Sverige rustede sig med Anstrengelse paa flere Steder, og uvis om, paa hvilken Deel af Riget dets Angrepkunde ventes, maatte Vi vælge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde dække Rigets indre Provindser, og tillige ile de truede eller anfaldne Puncter til Hjælp. Glommen syntes i denne Henseende at tilbyde de fleste Fordele.
Ved Efterretningen om Fiendens Indbrud over Ide-Sletten og Svinesund, ilede Vi at samle et Armee-Corps i Rakkestad, for ved et Angrep fra denne Side at standse Fienden fra at faae videre Fremgang; men Fredrikstads uformodede Overgivelse nødte Os til at søge Glommen, thi Fienden havde derved vunden en sikker Overgang, og Veien til Christiania kunde forceres.
Overlegen til Søes kunde Fienden ved idelige Landgange tournere Vor høire Flanke. En langvarig Blokade af Engelsk og Svensk Sømagt havde hindret Magazinernes tilstrækkelige Forsyning; de vare næsten udtømte, og Mangel paa de fleste Nødvendigheder truede at knække det Mod, som Fiendens Overmagt ei kunde bøie.
Rigsforsamlingens Afsendte bleve ei modtagne af det Engelske Ministerium, og kom saaledes tilbage uden Haab om Hjælp, eller Formildelse af dette Riges fiendtlige Forholds-Regler.
Under disse Omstændigheder foreslog Sverrig en Vaabentilstand. Af de to Fæstninger, hvis Besiddelse af Svenske Tropper i de afbrudte Underhandlinger var omtvistet, var den ene allerede i deres Magt, og den anden afskaaren af Undsætning og bombarderet. Krigslykken havde erklæret sig imod Os, og Fortsættelsen af Kampen i nærværende Stilling maatte berede Fædrenelandets Ødelæggelse.
For at afværge dette, og for at give Folket Leilighed til, at skjønne Rigets Tilstand ved et berammet Storting, gjentog Vi Vort Tilbud villigen at træde tilbage fra den lykkelige Stilling,hvortil Eders Tillid havde kaldt Os.
Vaabentilstanden og Conventionen af 14de Dennes bleve undertegnede, og i Følge deraf have Vi ved Reskript af Dags Dato til samtlige Overøvrigheder ladet sammenkalde et overordentlig Storthing, at aabnes
i Christiania Fredagen den 7de October dette Aar.
Elskede Norske Folk! Kun den bydende Nødvendighed – det ville I ikke omtvivle – kunde bevæge Os til et Skridt, som Eders Hengivenhed gjorde Os dobbelt smerteligt. Vor Attraae var, at fortjene Eders Kjærlighed, Vor Trøst er Overbeviisningen om Eders Sindelag, og den Bevidsthed, at Eders Vel var Maalet for alle Vore Handlinger.
Under Vor Haand og Rigets Segl.
Ch r i s t i a n F r e de r i k